Fra boligdrøm til nyt hjem

  • 27208 sten
  • 1127 timer
  • kun 7% spild

Flot parcelhus i nybyggerkvarter i Varde

Når du skal bygge et nyt hus, er der mange beslutninger at tage – og mange detaljer at holde styr på. Med adskillige opførte huse har vi hos P. Jensen & Sønner den erfaring og viden, du skal bruge for at realisere din boligdrøm.

Da Bente og Thomas skulle bygge et nyt hjem ved Åbrinken i Varde, ønskede de en samarbejdspartner, der kunne gøre deres boligdrøm til virkelighed. P. Jensen & Sønner blev valgt til at varetage totalentreprisen på projektet. Det betyder, at vi har stået for alt fra tømrerarbejde til vvs samt jord- og kloakarbejde.

Vi har lavet alt støbearbejde og stået for 400 mm isolering, rionet og opklodsning af rionet. Derudover har vi lagt flydebeton i hele huset. I badeværelserne er der lagt et klaplag og til slut et slidlag med fald til afløb.

Huset er opmuret i en smuk rød sten fra Strøjer Tegl, der er både robust og naturlig. Stenene har fået en færdig mørtelfuge, der matcher de røde sten og skaber et roligt udtryk på husets facade.

I bryggers, køkken, alrum, gang og badeværelser er der lagt klinker med tilhørende sokkelklinker. Alle vægge i huset er filset med en vådmørtel.

Garage og husets lukkede værksted har fået betongulv og sokkel. De udvendige vægge er lavet med Hardiplank. Brædderne er lavet af fibercement og kræver minimal vedligeholdelse.