Lærlinge og mestre

En uddannelse, du kan være stolt af

Vi ved, at der vil være en mangel på dygtige håndværkere de kommende år. Som vi ser det, er det en fælles opgave at sørge for, at en ny generation af dygtige murere bliver uddannet. Som professionelt murerfirma ønsker vi at tage vores del af ansvaret. Vi har derfor altid 4-6 murerlærlinge i gang.

Når du lærer af en mester, får du praktisk og brugbar erfaring. Her oplever du virkeligheden og er med ude på ”rigtige” opgaver. Og for os som firma, betyder det rigtigt meget at have et team med unge, nye kræfter. De unge har masser af input og gode ideer, og de bidrager til fællesskabet. Det er med til at sikre udvikling. 

Kom i gang med din Mureruddannelse

Kan du godt li’ at bruge dine hænder og bygge og konstruere? Mureruddannelsen er for dig, der gerne vil lære et håndværk, hvor du skal tage ansvar og turde tænke selv. Når du er udlært, har du fået en bred vifte af kompetencer og en uddannelse, du kan være stolt af. Mureruddannelsen veksler mellem skoleophold på en teknisk skole og praktikforløb i en virksomhed.

Vi ligger vægt på etGodt sammenhold og fællesskab

Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til alle. Vi gør meget ud af at sikre et godt sammenhold i teamet. Det er måske én af grundene til, at vores medarbejdere bliver hos os i så mange år. Faktisk er mange af vores murersvende udlært hos os. Og det er vi meget stolte af.

Kanon læretid – både fagligt og socialt Daniel Kristensen

Det kræver præcision og nøjagtighed, hvis murerarbejdet skal laves præcist. Daniel Kristensen er én af de mange murerlærlinge, der har været igennem hos P. Jensen & Sønner. Daniel er ikke i tvivl om, at læretiden hos P. Jensen har givet ham et godt og solidt fundament:

”Jeg har haft en rigtig kanon læretid. Jeg har lært utroligt meget både fagligt og socialt. Det er et rigtigt godt firma, der er rummeligt og giver plads til, at du kan udvikle dig. Der er rigtig gode kolleger med erfaring inden for faget, som er utrolig gode til at tage sig af lærlingene og til at lære fra sig”

Vi har aldrig manglet noget Niklas Scharbau

Det er 3 år siden, Niklas Scharbau blev færdig som murer. Han ser tilbage på en læretid med mange gode oplevelser og et godt sammenhold mellem kollegerne.

”Min læretid har været alletiders. Jeg har haft nogle rigtig gode kolleger, og jeg har fået lov til at prøve lidt af det hele med god vejledning undervejs. Og jeg har altid følt mig godt rustet til de forskellige skoleforløb og til de arbejdsopgaver, der kunne komme, når læretiden var ovre”, siger han.

”Vi har aldrig manglet noget. Vi har altid fået det værktøj, tøj, sko osv., som vi har brug for. Mangler vi noget, eller er der noget, man gerne vil vende, så kan man altid gå til ledelsen – uanset om det er private eller arbejdsmæssige ting”.

”Det er 5 år siden, jeg blev udlært, og jeg er stadig glad for at være i firmaet. I dag kører jeg som spjældmurer og er super glad for mine kolleger og sammenholdet i firmaet. Vi er gode til at hjælpe hinaden, og der er altid noget at tage fat på – og så kan vi finde ud af at holde nogle gode sommerfester”. 

Vil du være en del af teamet?

Lad os tage en snak. Måske har vi en plads, der passer til dig. 

Ring til os på telefon 75 25 15 06 / 21 22 84 72 eller send en 
e-mail på kontoret@murerfirmaet-pjensen.dk